Om Spor

Landsforeningen Spor har til formål:

  1. At synliggøre voksnes senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen.
  2. At skabe rammer for at medlemmerne kan danne netværk.
  3. At arbejde for at forbedre forholdene for voksne med senfølger og fremme medlemmernes interesser samfundspolitisk.

Spor er uafhængig af partipolitiske, økonomiske, behandlingsmæssige og religiøse interesser.

Foreningens vedtægter kan læses her.

Foreningens opbygningDen øverste myndighed er generalforsamlingen, der vælger en bestyrelse. Hvert år vedtager generalforsamlingen en handlingsplan, der søges realiseret af foreningens frivillige og medarbejdere.

Der findes både landsdækkende og lokale arbejdsgrupper, der er skabt udfra interessefællesskaber. Det kan f.eks. være politisk arbejde, arrangering af cafémøder, læsegrupper etc.

Foreningens økonomiSpor bliver pt. drevet af frivillig arbejdskraft og af en ansat frivilligkoordinator. Foreningen arbejder på at få etableret et sekretariat via midler fra fonde og offentlige puljer.

Vi modtager midler fra forskellige puljer til projekter, men foreningens eksistens er betinget af, at vi også modtager donationer og legater.

Spor er godkendt af SKAT som almenvelgørende forening, hvilket bl.a. betyder, at donationer til os kan trækkes fra i skat, samt vi kan søge Tips- og lottomidler til drift. For at opretholde denne godkendelse skal vi hvert år indsamle min. 100 donationer á 200 kr. fra forskellige donorer.

Spors historieI 2004 blev den første temadag for voksne seksuelt misbrugte afholdt i Århus – Synlighedsdagen. Den blev arrangeret i et samarbejde mellem fire århusianske incestcentre i forbindelse med Joan Søstrenes jubilæum. Året efter kom København med på banen.

De incestcentre, som arrangerede temadagen i København, blev efter fire år nødt til at spare den væk p.g.a. manglende ressourcer. For at undgå, at Synlighedsdagen i København blev nedlagt, opstod idéen om at starte Landsforeningen Synlighedsdagen, så temadagen derved var sikret fortsat eksistens, og den stiftende generalforsamling blev afholdt 6. juni 20

Fra Foreningen Synlighedsdagen til Landsforeningen SporEfterhånden kom foreningens aktiviteter dog til at brede sig, så der begyndte at opstå nogen forvirring omkring navnet, da det både var navnet på foreningen og på temadagen. Derfor blev det i  maj 2011 besluttet at lade foreningen skifte navn.

På generalforsamlingen blev det vedtaget, at foreningens nye navn skulle være Spor – Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb. Ved samme lejlighed blev det vedtaget, at vi er en bruger- og interesseorganisation for seksuelt misbrugte.

I 2016 skiftede foreningen endnu engang navn og kom til at hedde Landsforeningen Spor.

Temadagen SynlighedsdagenSynlighedsdagen eksisterer fortsat som en temadag og i København arrangeres den af Spor. Fra 2005 – 2008 blev den i København afholdt i ‘Krudttønden’ men voksede sig så stor, så der måtte findes andre mere velegnede lokaler. Siden 2009 har den været afholdt i Kulturhuset på Islands Brygge.

Temadagen afholdes nu i flere byer i landet i løbet af september og oktober måned. Der kan læses mere om temadagen på www.synlighedsdagen.dk og på Synlighedsdagens Facebookside.

  • 2018

    Spor’s 4. formål

    Spor’s 4. formål

    maj 26, 2018
    Spor’s 4. formål
    Landsforeningen Spor får endnu et formål: At indsamle og formidle viden om senfølger af seksuelle overgreb og pårørendeproblematikker.
  • 2017

    Spor fusionerer

    Spor fusionerer

    maj 27, 2017
    Spor fusionerer
    På generalforsamlingen 2017 blev det besluttet at optage Pårørendeforeningen PFSK (Pårørende til seksuelt krænkede) i Spor.
  • 2015

    Usynlig march

    Usynlig march

    august 11, 2015
    Usynlig march
    Spor opstiller citater fra medlemmerne på Christiansborg Slotsplads og Rådhuspladsen i København.
  • 2014

    Første Folkemøde

    Første Folkemøde

    juni 14, 2014
    Første Folkemøde
    Spor holder for første gang oplæg om senfølger på Folkemødet på Bornholm.
  • 2014

    Spor får kontor

    Spor får kontor

    april 1, 2014
    Spor får kontor
    I 2014 fik Spor eget kontor på Frederiksberg.
  • 2011

    Landsdækkende under nyt navn

    Landsdækkende under nyt navn

    maj 28, 2011
    I 2011 udvides formålserklæringen til også at arbejde for bedre forhold for voksne med senfølger, og foreningen skifter navn til Spor efter afstemning blandt medlemmerne.
  • 2008

    Foreningen Synlighedsdagen

    Foreningen Synlighedsdagen

    marts 22, 2008
    Foreningen Synlighedsdagen
    I 2008 blev foreningen Synlighedsdagen stiftet på baggrund af Karin Dyhrs vision.