Når undertrykte erindringer dukker op

Originalartikel på The Mighty: What Happens When Repressed Memories of Trauma Begin to Resurface

Oversat af Pia Hoffmann

.

Det kan være en invaliderende proces i traumeheling, når man genfinder erindringer, der har været undertrykt i mange år. Der er en grund til, at de har været undertrykt, og grunden er, at når et menneske oplever et betydeligt traume, lukker hjernen ned, man dissocierer, og som en overlevelsesteknik bliver traumet ubevidst blokeret, gemt væk og opbevaret i uorganiserede filer i hjernen enten p.ga. af et højt stressniveau, eller fordi man var i en livstruende situation. Dit sind gjorde, hvad det kunne for at holde dig i sikkerhed, og derfor kunne du fortsætte og være i stand til at leve dit liv og fungere.
.

Undertrykte minder kan komme tilbage til én på forskellige måder, f.eks. som triggere, flashbacks, kropsminder og somatiske symptomer. De kan medføre fornægtelse, skam, skyld, vrede, smerte, sorg, følelsesløshed o.s.v.
.

Når der dukker nye minder op, kan det påvirke din realitetssans, dine forhold, din opfattelse af verden og dem rundt om dig, som kan føre dig tilbage til fortiden og holde dig fanget dér, så du føler, at du genoplever traumet. Det kan bringe dig og dit liv ud af balance, og det kan blive efterfulgt af dissociation, depersonalisering/derealisation og dissociativ amnesi (hukommelsestab). Det kan få dig til at opfatte ‘trygge’ mennesker som ‘utrygge’, og mens du er fanget i disse minder, kan ingen og intet få dig til at føle dig tryg – ikke engang dig selv. Det kan føre til isolation, undgåelse, lav selvomsorg og en krig i dit sind og krop.
.

Din krop kan reagere på samme måde, som den gjorde dengang, og det kan være nyt og ekstremt skræmmende. Måske vil du reagere ved at gå i kamp, flugt eller frys eller blive ekstremt pleasende i forhold til ting eller situationer, som du synes er ubetydelige. Det kan være du gentager en opførsel, som relaterer sig til dine traumer, men det, at dine minder kommer tilbage til dig, er sandt, og den måde, du og din krop reagerer på dine minder, er også ægte. Dine følelser i forhold til dine minder er ægte – og alt dette er ok. Du er ok, og du er i sikkerhed nu.
.

Når undertrykte minder dukker op, er det vigtigt at prøve at forstå biologien bag: Hvorfor de dukker op på lige netop dette tidspunkt; hvordan du kan arbejde med dem; lære at stole på dig selv og det dit sind og krop prøver at fortælle dig; hvordan du kan finde en måde at tage dig af din sikkerhed og velbefindende på, når du arbejder dig igennem dem. Prøv at anerkende, hvad der sker for dig og giv værdi til dine fortidsoplevelser, lær at identificere dine triggere og tillad dig selv at være med de følelser, der kommer op. Hold fast i din nuværende virkelighed: ”Det er 2019, jeg er x antal år, jeg bor sammen med… Jeg er sikker.” Skeln mellem din virkelighed og dine minder og arbejd på at blive i nutiden og have jordforbindelse. Tillad dig at være nænsom mod dig selv gennem denne proces. Del dine oplevelser med en terapeut, du har tillid til. Giv plads til sårbarheden. Vær venlig og medfølende over for dig selv.
.

Traumeheling er ikke en lineær proces – måske husker du alle dine traumer, og måske husker du ingen. Måske har du ingen minder, men de påvirker dig alligevel ubevidst. Måske har du spredte puslespilsbrikker fra forskellige traumer, men ikke hele puslespillet, og det er også ok. Dine undertrykte minder kommer til dig, når du er klar til at forholde dig til dem. De er der ikke for at såre dig eller ødelægge dit liv – de er der for at fortælle dig, hvad der skete, for at hjælpe dig med at give mening til hvorfor ting er, som de er, at det er på tide at arbejde med dem, og at du er tryg nok til at gøre det.